I dag startede vi et nyt forløb med pædagogik.Puha da da,jeg føler ikke at jeg er kommet over min SKB opgave og en vel overstået eksame:)Men det er bare med at klø på.
Vi havde Lisbeth i dag, hvor vi skulle læse, Individ institution og samfund (kap 9)af Susanne Idum Mørch og en test: at bryde med vanetænkning og rutinehandlinger. Lisbeth gennemgik undervisningsplanen, kompetencemålene og CKF`erne. Vi blev delt op i to grupper i klassen, hvor vi skulle snakke om hvad kultur og kultur var. Vi lavede også en skrive øvelse, hvor vi skulle skrive uafbrudt i 5 min x 2. Det var en go øvelse, men jeg er lidt gammeldags hvor jeg skal skrive det på et stykke papir, derefter skriver jeg det ind. Jeg ved godt det er dobbelt arbejde men kan ikke vænne mig til det:(
Vi har jo også fået en Blog opgave, hvor jeg skal skrive mine reflektioner og hvad skole dagens indhold har været. Det er ikke lige bloggen der har stået på min liste, men håber da at det bliver bedre??
Ja og nu skal der bare læses og læses, så vi kan få genopfrisket vores literatur som vi har haft i pædagogik tidigere.
Vi har også fået dannet grupper til forløbet, hvor hver grupper finder et emne som de vil skrive om, så jeg regner med at vores gruppe snakker om de sidste ting som skal på plads inden vi ses næste uge...
mandag den 31. oktober 2011
søndag den 25. september 2011
SKB opgave
1.Hvad er jeg optaget af indenfor SKB i forhold til en valgt målgruppe?
Min intersse er bevægelse "zumba,dans" inden for SKB faget. Min målgruppe er teenage piger i klubregi, som jeg nuværende arbejder med.For at kunne arbejde målrettet med pigerne, er at de skal have tillid og føle sig trygge hos pædagogen. Når man har fået skabt tillid og en god relation til pigerne bliver arbejdet lidt nemmer at udfører.
2. Hvilke teoretisk afsæt ønsker jeg at inddrage i mit SKB arbejde i praksis
Jeg vil indrage: Laban teorien, OAS, Antonowsky og Didaktisk relationsmodellen.
3. Hvorfor ønsker jeg dette afsæt?
Jeg synes disse afsæt er relevante når jeg vil arbejde med bevægelse og teenage piger. For at kunne indrage dansen som aktivitet vil jeg bruge Laban teorien.Ved at indrage laban kan vi få rørt hele kroppen, og kan fremme pigernes evne til at sætte udtryk på deres indre liv. Laban siger:at han ønsker at den enkelte skulle blive i stand til at opfatte, værdsætte og erkende sin krop og dens muligheder og begrænsninger.
(Winter,Helle mlf 2001, Fodfæste og himmelsky). Jeg indrager OAS, Antonowsky, at det skal være meningsfuldt, begribelig og håndterbar for den enkelte individ.Til sidst vil jeg indrage Didaktis relationsmodellen, ved at se på forudsætningerne, læreprocessen, rammerne, indholdet, vudere og se om jeg fulder målene med "dansen".(Kissow, Anne-Merete 2009. Mennesket i bevægelse).
4. Hvordan vil jeg arbejde med det?
Jeg vil som pædagog bruge min viden og kompetencer til at skabe rammerne for pigerne. Jeg vil vise min engagement, motivere dem og overbevise pigerne at det er en god ide og de vil føle sig godt tilpas efter engang dans, zumba, og musikken som man ikke kan modstå.Det kunne også være en udvklings perspektiv ved at gøre noget nyt i klubregi. jeg vil også arbejde for at skabe en god relation mellem pigerne ved at de måske kommer til at danse i grupper og to og to, da piger afspejler hinanden. Pædagogen kan også arbejde deduktiv ( pædagogen sætter rammerne)induktiv ( Frit bestemmelse).
5. Hvilke betydning forventer jeg det vil få for målgruppen?
6. Hvilken betydning har min egen kropslighed i forhold til dette?
Jeg mener der er vigtigt at pædagogen er engageret i aktiviteten og at man som pædagog går foran. Jeg som pædagog skal være drivkraften i aktiviteterne "dansen".
7. Hvilke forsning kunne være relevant at tage udgangspunkt i?
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive mindst 60 minutter dagligt.Aktiviteten kan fx omfatte sport og idræt, leg eller at gå eller cykle mellem hjem og skole.
Sundhedsstyrelsen undersøgelse viser at drenge 11-15 arige er mere fysisk aktiv end pigerne. Undersøgelsen viser også at jo yngre man er i aldersintervallet desto større var sandsyndligheden for at man har været fysisk aktiv. Undersøgelsen viser også at mellem de unge er fjernsyn og computer steget. I 2008 brugte 69% af pigerne dagligt 3 timer forand fjersynet eller computeren i deres fritid sammenlignet med 55% i 2006.( Sundhedsstyrelsen, de unge af 11-15 ariges livstil og sundhedsvaner 1997-2008).
Min intersse er bevægelse "zumba,dans" inden for SKB faget. Min målgruppe er teenage piger i klubregi, som jeg nuværende arbejder med.For at kunne arbejde målrettet med pigerne, er at de skal have tillid og føle sig trygge hos pædagogen. Når man har fået skabt tillid og en god relation til pigerne bliver arbejdet lidt nemmer at udfører.
2. Hvilke teoretisk afsæt ønsker jeg at inddrage i mit SKB arbejde i praksis
Jeg vil indrage: Laban teorien, OAS, Antonowsky og Didaktisk relationsmodellen.
3. Hvorfor ønsker jeg dette afsæt?
Jeg synes disse afsæt er relevante når jeg vil arbejde med bevægelse og teenage piger. For at kunne indrage dansen som aktivitet vil jeg bruge Laban teorien.Ved at indrage laban kan vi få rørt hele kroppen, og kan fremme pigernes evne til at sætte udtryk på deres indre liv. Laban siger:at han ønsker at den enkelte skulle blive i stand til at opfatte, værdsætte og erkende sin krop og dens muligheder og begrænsninger.
(Winter,Helle mlf 2001, Fodfæste og himmelsky). Jeg indrager OAS, Antonowsky, at det skal være meningsfuldt, begribelig og håndterbar for den enkelte individ.Til sidst vil jeg indrage Didaktis relationsmodellen, ved at se på forudsætningerne, læreprocessen, rammerne, indholdet, vudere og se om jeg fulder målene med "dansen".(Kissow, Anne-Merete 2009. Mennesket i bevægelse).
4. Hvordan vil jeg arbejde med det?
Jeg vil som pædagog bruge min viden og kompetencer til at skabe rammerne for pigerne. Jeg vil vise min engagement, motivere dem og overbevise pigerne at det er en god ide og de vil føle sig godt tilpas efter engang dans, zumba, og musikken som man ikke kan modstå.Det kunne også være en udvklings perspektiv ved at gøre noget nyt i klubregi. jeg vil også arbejde for at skabe en god relation mellem pigerne ved at de måske kommer til at danse i grupper og to og to, da piger afspejler hinanden. Pædagogen kan også arbejde deduktiv ( pædagogen sætter rammerne)induktiv ( Frit bestemmelse).
5. Hvilke betydning forventer jeg det vil få for målgruppen?
6. Hvilken betydning har min egen kropslighed i forhold til dette?
Jeg mener der er vigtigt at pædagogen er engageret i aktiviteten og at man som pædagog går foran. Jeg som pædagog skal være drivkraften i aktiviteterne "dansen".
7. Hvilke forsning kunne være relevant at tage udgangspunkt i?
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive mindst 60 minutter dagligt.Aktiviteten kan fx omfatte sport og idræt, leg eller at gå eller cykle mellem hjem og skole.
Sundhedsstyrelsen undersøgelse viser at drenge 11-15 arige er mere fysisk aktiv end pigerne. Undersøgelsen viser også at jo yngre man er i aldersintervallet desto større var sandsyndligheden for at man har været fysisk aktiv. Undersøgelsen viser også at mellem de unge er fjernsyn og computer steget. I 2008 brugte 69% af pigerne dagligt 3 timer forand fjersynet eller computeren i deres fritid sammenlignet med 55% i 2006.( Sundhedsstyrelsen, de unge af 11-15 ariges livstil og sundhedsvaner 1997-2008).
torsdag den 18. august 2011
Sidste skole år i det nye campus:))
I mandags startede vi i skole, efter en lang sommer ferie i det nye campus. Det var lidt underligt at starte i en hel ny bygning,hvor alt duftede af nutidens håndværk, ja i forhold til vores gamle skole, som var en meget gammel bygning som duftede af fortid. Jeg har selv gået på Søren Møllers skole da jeg var lille, hvor jeg har minder fra den lange gang og skole gården, hvor vi legede drengene efter pigerne... Lidt sørgeligt :(
tirsdag den 19. april 2011
PÆDAGOGENS KROPSLIGHED.
Vi har valgt at filme vores feltarbejde om pædagogens kropslighed i en klub for mennesker med psykiske og sociale problemer.
Vi har valgt at arbejde ud fra SMTTE-modellen.
Vi har lavet en enkel dansekoreografi, som vi efter vores prøveforløb nu mener at brugerne kan lære eller om ikke andet har det sjovt under forløbet, hvilket også er et af vores mål.
En af de væsentligste rammefaktorer i vores feltarbejde, er at det er mennesker med psykiske og sociale problemer vi skal arbejde med og det skal i høj grad tages i betragtning, hvis vi og brugergruppen skal få det optimale udbytte af vores aktivitet. Derfor har vi også valgt at aktiviteten skal foregå og filmes der hvor de føler sig mest trygge, nemlig i deres klub. Vi har desuden været i klubben et par gange inden forløbet, så brugerne kunne lære os lidt at kende. Derudover har vi valgt, at starte dagen med at komme når klubben åbner, så brugerne forhåbentligt bliver så fortrolige med os, at de vil synes at det er lettere at slippe nogle hæmninger.
Vi erfarede under vores første del af feltarbejdet, at det er vigtigt at vi som ”undervisere” er oprigtigt engagerede og udstråler begejstring under aktiviteten.
Desuden synes vi at det at skabe øjenkontakt og lige sende et ekstra smil til brugerne under aktiviteten også havde en positiv effekt. Det virkede som en form for anerkendelse af den enkelte samt motiverende for at løsne op for hæmningerne.
Ingen af os har de store forudsætninger for at agere danseinstruktører og selv vores meget simple koreografi voldte os problemer. Vi erfarede dog at i dette tilfælde var det nærmest en fordel, da brugerne derfor ikke synes at det var så pinligt at være med. Vi tre studerende mødtes inden vi skulle mødes med brugerne, for at øve koreografien og endte med at tage nogle enkelte elementer ud som vi mente kunne blive for stor en udfordring for både os og dem. I sidste del af feltarbejdet vil vi gerne opleve at vi sammen med brugerne får en følelse af flow.
Opvarmning
Opvarmning er at forberede sig gradvist både fysisk og psykisk til den idrætsaktivitet, man skal i gang med.
Formålet med opvarmning er:
•At øge præstationsevnen
•At motivere til den efterfølgende aktivitet
•At nedsætte risikoen for skader
Når man varmer op, stiger musklernes og kroppens temperatur. For at få temperaturen til at stige, skal man i opvarmningen arbejde med store muskelgrupper.
En god opvarmning har en god psykisk virkning. Man tænker på det, man nu skal i gang med, og skubber andre ting til side. På den måde forbereder man sig til den efterfølgende aktivitet. Det er derfor en god ide at lade opvarmningen indeholde elementer af den aktivitet, man skal i gang med. Opvarmningen kan være lege, leglignende eller et opvarmningsprogram til musik. Man vælger den form for opvarmning, som bedst passer til de gymnaster, man har, og til den aktivitet, man skal i gang med.
Bourdiue:
Hvis man inddrager Bourdieu i forhold til vores brugergruppe, definerer han habitus som en fast forankret følelse af sammenhæng og mening som sidder i kroppen som en situationsfornemmelse for hvad man kan og ikke kan i forskellige situationer. Mennesker fra vores brugergruppe har ikke alene deres habitus fra deres opvækst, men har i kraft af deres psykiske sygdom til tider en ”ændret” habitus, hvilket f. eks kan gøre at de af ”samfundet” opfattes som mennesker uden situationsfornemmelse.
Kapital er det som i den største del af samfundet regnes som vigtigt og efterstræbelsesværdigt. Det kan være at have mange penge = økonomisk kapital, eller det at have gennemført en lang videregående uddannelse = kulturel kapital. Det kan også være det at have gode forbindelser = social kapital. I vores brugergruppe vil disse former for kapital ofte være noget et fåtal har.
Et felt definerer Bourdieu som en social sammenhæng, hvor der kæmpes om noget. Det kan være magt, penge og prestige. Vores brugergruppe har som tidligere beskrevet ofte ikke en efterstræbelsesværdig kapital og p.g.a. deres psykiske lidelse heller ikke har mange ressourcer til at opbygge denne.
”Enhver kan danse. Jeg vil ikke hermed sige, at enhver kan blive danser. Det kunstneriske blik er vi født med, men jeg tror, at enhver kan udvide sig i dansens nytte, og dermed udtrykke undertrykte og halvt bevidste følelser – og så bogstaveligt talt finde et kropssprog. Man behøver ingen let krop, ingen sarte bøjede fødder ingen smidige rygbøjninger i den moderne dans. Der er ingen traditionslænker, ingen isnende konventioner, ingen forudfattede ideer. I stedet for at danse at skema som andre har lært os, drager vi igennem dansens rige med vores egen krop. Bevægelse er magi”.(Sorell,W. 1986 p. 46 1986).
Litteraturliste:
Hørdam Britta og Pedersen Carsten, Videnskabsformer- pædagogik- sundhed (2006)
Winther Helle, Fodfæste og himmelkys, forlaget Hovedland (2001)
Grunnet Edith og Rahbek Lis, DGI gymnastikuddannelse (2004)
Vi har valgt at arbejde ud fra SMTTE-modellen.
Vi har lavet en enkel dansekoreografi, som vi efter vores prøveforløb nu mener at brugerne kan lære eller om ikke andet har det sjovt under forløbet, hvilket også er et af vores mål.
En af de væsentligste rammefaktorer i vores feltarbejde, er at det er mennesker med psykiske og sociale problemer vi skal arbejde med og det skal i høj grad tages i betragtning, hvis vi og brugergruppen skal få det optimale udbytte af vores aktivitet. Derfor har vi også valgt at aktiviteten skal foregå og filmes der hvor de føler sig mest trygge, nemlig i deres klub. Vi har desuden været i klubben et par gange inden forløbet, så brugerne kunne lære os lidt at kende. Derudover har vi valgt, at starte dagen med at komme når klubben åbner, så brugerne forhåbentligt bliver så fortrolige med os, at de vil synes at det er lettere at slippe nogle hæmninger.
Vi erfarede under vores første del af feltarbejdet, at det er vigtigt at vi som ”undervisere” er oprigtigt engagerede og udstråler begejstring under aktiviteten.
Desuden synes vi at det at skabe øjenkontakt og lige sende et ekstra smil til brugerne under aktiviteten også havde en positiv effekt. Det virkede som en form for anerkendelse af den enkelte samt motiverende for at løsne op for hæmningerne.
Ingen af os har de store forudsætninger for at agere danseinstruktører og selv vores meget simple koreografi voldte os problemer. Vi erfarede dog at i dette tilfælde var det nærmest en fordel, da brugerne derfor ikke synes at det var så pinligt at være med. Vi tre studerende mødtes inden vi skulle mødes med brugerne, for at øve koreografien og endte med at tage nogle enkelte elementer ud som vi mente kunne blive for stor en udfordring for både os og dem. I sidste del af feltarbejdet vil vi gerne opleve at vi sammen med brugerne får en følelse af flow.
Opvarmning
Opvarmning er at forberede sig gradvist både fysisk og psykisk til den idrætsaktivitet, man skal i gang med.
Formålet med opvarmning er:
•At øge præstationsevnen
•At motivere til den efterfølgende aktivitet
•At nedsætte risikoen for skader
Når man varmer op, stiger musklernes og kroppens temperatur. For at få temperaturen til at stige, skal man i opvarmningen arbejde med store muskelgrupper.
En god opvarmning har en god psykisk virkning. Man tænker på det, man nu skal i gang med, og skubber andre ting til side. På den måde forbereder man sig til den efterfølgende aktivitet. Det er derfor en god ide at lade opvarmningen indeholde elementer af den aktivitet, man skal i gang med. Opvarmningen kan være lege, leglignende eller et opvarmningsprogram til musik. Man vælger den form for opvarmning, som bedst passer til de gymnaster, man har, og til den aktivitet, man skal i gang med.
Bourdiue:
Hvis man inddrager Bourdieu i forhold til vores brugergruppe, definerer han habitus som en fast forankret følelse af sammenhæng og mening som sidder i kroppen som en situationsfornemmelse for hvad man kan og ikke kan i forskellige situationer. Mennesker fra vores brugergruppe har ikke alene deres habitus fra deres opvækst, men har i kraft af deres psykiske sygdom til tider en ”ændret” habitus, hvilket f. eks kan gøre at de af ”samfundet” opfattes som mennesker uden situationsfornemmelse.
Kapital er det som i den største del af samfundet regnes som vigtigt og efterstræbelsesværdigt. Det kan være at have mange penge = økonomisk kapital, eller det at have gennemført en lang videregående uddannelse = kulturel kapital. Det kan også være det at have gode forbindelser = social kapital. I vores brugergruppe vil disse former for kapital ofte være noget et fåtal har.
Et felt definerer Bourdieu som en social sammenhæng, hvor der kæmpes om noget. Det kan være magt, penge og prestige. Vores brugergruppe har som tidligere beskrevet ofte ikke en efterstræbelsesværdig kapital og p.g.a. deres psykiske lidelse heller ikke har mange ressourcer til at opbygge denne.
”Enhver kan danse. Jeg vil ikke hermed sige, at enhver kan blive danser. Det kunstneriske blik er vi født med, men jeg tror, at enhver kan udvide sig i dansens nytte, og dermed udtrykke undertrykte og halvt bevidste følelser – og så bogstaveligt talt finde et kropssprog. Man behøver ingen let krop, ingen sarte bøjede fødder ingen smidige rygbøjninger i den moderne dans. Der er ingen traditionslænker, ingen isnende konventioner, ingen forudfattede ideer. I stedet for at danse at skema som andre har lært os, drager vi igennem dansens rige med vores egen krop. Bevægelse er magi”.(Sorell,W. 1986 p. 46 1986).
Litteraturliste:
Hørdam Britta og Pedersen Carsten, Videnskabsformer- pædagogik- sundhed (2006)
Winther Helle, Fodfæste og himmelkys, forlaget Hovedland (2001)
Grunnet Edith og Rahbek Lis, DGI gymnastikuddannelse (2004)
søndag den 10. april 2011
Labans bevægelsestemaer
Laban udviklede 16 forskellige bevægelsestemaer, som strækker sig fra elementær kropsbevidsthed over "effort" (hæmmede og uhæmmede bevægelser) til avancerede rummønstre og harmonier.
Billedet tilhøjre: "The icosahedron", der viser dør, bord og hjul plan, de planer som bevægelsestemaerne udspiller sig i.
Af de 8 første temaer er disse fire de mest anvendelige:
1. Kropsbevidsthed (brugen af hele kroppen f. eks. hoppe, rokke, rulle, ryste løbe o.s.v - brugen af de forskellige kropsdele, hånden, albuen, skulderen, hovedet, foden, tæerne, fingrene, o.s.v.
2. Tid- og tyngdebevidsthed (= dynamik) F.eks om bevægelsen er hurtig eller langsom - let eller kraftig.
3. Rumbevidsthed
a. om brugen af det "generelle rum" (= rummet udenfor kinosfæren)
b. om brugen af planerne,( = det høje, det mellemste, og det lave plan)
c. om brugen af "kropszonen" eller "den personlige kinesfære"
d. om brugen af bevægelsesretningerne i rummet ( f. eks. frem, tilbage, til siden, rundt over, under, igennem, forbi, op, ned osv. Bevægelsesretningerne skaber rum og gulvmønstre.
4. Bevidsthed om bevægelse i forhold til andre. F.eks. i forhold til en partner, til læreren, til musikken eller til andre ydre stimuli.
Stimuli i forhold til kreativ bevægelse kan være: Musik, rytmeinstrumenter, lyde, en historie, et digt, børnerim, naturen, dyr, billeder, fotos, objekter af alle slags: Balloner, reb, elastik, tørklæder, stof osv.
Andre stimuli f.eks: Højtider, Myter, legender, eventyr, maskiner, lege, udklædning, andre mennesker, folkeslag, forskelligt humør, former, skulpturer.
søndag den 3. april 2011
bowling aften med junior kubben
En kollega og jeg havde planlagt en fødselsdagfest til de børn som har haft fødselsdag i denne måned. De børn som skulle deltage var junior klub børn, derfor blev det med børnenes medbestemmelse at vi skulle spise aftens mad i fritteren, og derefter ud at bowle. børnene mødte op kl.17.00 og var klædt til aftenens begivenhed. Aftens maden gik godt og alle hjalp hinanden. Da vi ankom til bowlingcentret, havde de selv lavet deres hold, det var fantastisk at se hvor gode de var til at se om alle var i et hold og at ingen følte sig udenfor. Et hold med 4 drenge havde skrevet mig på deres hold, det var dejligt at se en gruppe store drenge som vil have en"gammel kone" med på holdet, måske pga. at jeg er mega dårlig til at bowle eller fordi jeg har skabt den bedste relation og tillid til dem.Vil helst tro på den sidste men den første er også sandt. Det var en super god aften, jeg så hvor højt de gik op i at bowle, og at se de smilende ansigter, de havde 100 % en flow oplevelse. De fleste børn vi havde med, har aldrig bowlet i deres liv, da de fleste kommer fra socialt belastede familier. Når man ser at det er så let at gøre børn glade, kan man ikke lade være med at tænke hvor lidt der skal til. Mit næste projekt d.15 april bliver påske frokost, som består af bufé. :)
Opvarnings vigtighed
Da vi skal ha felt atbejde med gruppe, hvor vi skal arbejde med bevægelse og dans, er det vigtigt at vi får opvarmet vores kroppe inden.
Hvorfor skal man opvarmes?
Opvarmning er at forberede sig gradvist både fysisk og psykisk til den idrætsaktivitet, man skal i gang med.
Formålet med opvarmning er:
•At øge præstationsevnen
•At motivere til den efterfølgende aktivitet
•At nedsætte risikoen for skader
Når man varmer op, stiger musklernes og kroppens temperatur. For at få temperaturen til at stige, skal man i opvarmningen arbejde med store muskelgrupper.
En god opvarmning har en god psykisk virkning. Man tænker på det, man nu skal i gang med, og skubber andre ting til side. På den måde forbereder man sig til den efterfølgende aktivitet. Det er derfor en god ide at lade opvarmningen indeholde elementer af den aktivitet, man skal i gang med. Opvarmningen kan være lege, leglignende eller et opvarmningsprogram til musik. Man vælger den form for opvarmning, som bedst passer til de gymnaster, man har, og til den aktivitet, man skal i gang med.
Hvorfor skal man opvarmes?
Opvarmning er at forberede sig gradvist både fysisk og psykisk til den idrætsaktivitet, man skal i gang med.
Formålet med opvarmning er:
•At øge præstationsevnen
•At motivere til den efterfølgende aktivitet
•At nedsætte risikoen for skader
Når man varmer op, stiger musklernes og kroppens temperatur. For at få temperaturen til at stige, skal man i opvarmningen arbejde med store muskelgrupper.
En god opvarmning har en god psykisk virkning. Man tænker på det, man nu skal i gang med, og skubber andre ting til side. På den måde forbereder man sig til den efterfølgende aktivitet. Det er derfor en god ide at lade opvarmningen indeholde elementer af den aktivitet, man skal i gang med. Opvarmningen kan være lege, leglignende eller et opvarmningsprogram til musik. Man vælger den form for opvarmning, som bedst passer til de gymnaster, man har, og til den aktivitet, man skal i gang med.
mandag den 28. marts 2011
SKB
Overrasket:)
I tirsdags havde vi mette til skb, hvor vi skulle danse og lære at bruge vores kroppe. Det var meget spændende, Jeg fandt ud af at der var nogle bevægelses former som jeg ikke kunde:) Men der var så andre ting som jeg var overrasket over at jeg kunne. At se de andre medstuderenes bevægelser og derefter se at der er mange muligheder som vi kan bruge i det pædagogiske praksis. Jeg vil helt sikkert bruge det på mit arbejde, da vi har gymnastik sammen med børnene.
I tirsdags havde vi mette til skb, hvor vi skulle danse og lære at bruge vores kroppe. Det var meget spændende, Jeg fandt ud af at der var nogle bevægelses former som jeg ikke kunde:) Men der var så andre ting som jeg var overrasket over at jeg kunne. At se de andre medstuderenes bevægelser og derefter se at der er mange muligheder som vi kan bruge i det pædagogiske praksis. Jeg vil helt sikkert bruge det på mit arbejde, da vi har gymnastik sammen med børnene.
mandag den 28. februar 2011
SKB Opgave
Gruppearbejde i SKB
Vi fik udstukket en opgave, hvor vi skulle finde et eksempel på forebyggelse af sygdom et på sundhedsfremme.
Forebyggelse:
En klub for mennesker med psykiske problemer, hvor man vælger at ringe til brugerne, for at høre om de har det godt og om de kommer i klubben. Dette forebygger forværrelse af depression og af sociale problemer.
Målgruppen her er selvfølgelig mennesker med psykiske problemer, midlet er dialog og opringning, målet er trivsel, livsmod og livskvalitet.
Her har vi brugt det humanistiske videnskabsperspektiv.
Sundhedsfremme:
Samme målgruppe, samme sted. Her finder man ud af i dialog med brugerne, hvad der skal laves og sælges af mad.
Målgruppen samme som ovenfor, midlet er dialog og oplysning om kost, målet er at brugerne får varieret og forholdsvis sund kost.
Her har vi brugt det humanistiske og måske også lidt det samfundsmæssige videnskabsperspektiv.
WHO’s definition af sundhed:
Sundhed er en tilstand af total fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svagelighed.
Det brede positive sundhedsbegreb:
Man fokuserer på fravær af sygdom og livskvalitet, livsstil og levevilkår. Det er bl.a. svært at ændre folks livsstil p.g.a deres livsvilkår.
Definition af sundhedsfremme:
Man tager hensyn til den enkeltes behov, ressourcer og ønsker. Man har dialog med den enkelte. Målet er trivsel, livsmod, livskvalitet, handlekompetencer og følelsen af sammenhæng. Her er den enkelte subjekt. Mulighedstænkning.
Definition af forebyggelse:
Oppefra og ned perspektiv. Målet er ændring af sundhedsadfærd. Midlet kan være sundhedskampagner, film osv. Her er den enkelte objekt. Risikotænkning.
Videnskabsperspektiverne:
Det naturvidenskabelige perspektiv:
Pædagogen skal have en grundlæggende viden om mennesket som biologisk organisme med fokus på mad, bevægelse, seksualitet og miljø.
Det samfundsmæssige perspektiv:
Pædagogen skal have en forståelse af sammenhængen mellem sundhed, sygelighed og samfund, og i særdeleshed en viden om forståelse af institutionernes rolle i den forbindelse.
Det humanistiske perspektiv:
I et humanistisk perspektiv handler sundhed om mening og mestring. Det betyder at lytte til den enkelte, at give dem livsmod, livsglæde og en følelse af sammenhæng.
Vi fik udstukket en opgave, hvor vi skulle finde et eksempel på forebyggelse af sygdom et på sundhedsfremme.
Forebyggelse:
En klub for mennesker med psykiske problemer, hvor man vælger at ringe til brugerne, for at høre om de har det godt og om de kommer i klubben. Dette forebygger forværrelse af depression og af sociale problemer.
Målgruppen her er selvfølgelig mennesker med psykiske problemer, midlet er dialog og opringning, målet er trivsel, livsmod og livskvalitet.
Her har vi brugt det humanistiske videnskabsperspektiv.
Sundhedsfremme:
Samme målgruppe, samme sted. Her finder man ud af i dialog med brugerne, hvad der skal laves og sælges af mad.
Målgruppen samme som ovenfor, midlet er dialog og oplysning om kost, målet er at brugerne får varieret og forholdsvis sund kost.
Her har vi brugt det humanistiske og måske også lidt det samfundsmæssige videnskabsperspektiv.
WHO’s definition af sundhed:
Sundhed er en tilstand af total fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svagelighed.
Det brede positive sundhedsbegreb:
Man fokuserer på fravær af sygdom og livskvalitet, livsstil og levevilkår. Det er bl.a. svært at ændre folks livsstil p.g.a deres livsvilkår.
Definition af sundhedsfremme:
Man tager hensyn til den enkeltes behov, ressourcer og ønsker. Man har dialog med den enkelte. Målet er trivsel, livsmod, livskvalitet, handlekompetencer og følelsen af sammenhæng. Her er den enkelte subjekt. Mulighedstænkning.
Definition af forebyggelse:
Oppefra og ned perspektiv. Målet er ændring af sundhedsadfærd. Midlet kan være sundhedskampagner, film osv. Her er den enkelte objekt. Risikotænkning.
Videnskabsperspektiverne:
Det naturvidenskabelige perspektiv:
Pædagogen skal have en grundlæggende viden om mennesket som biologisk organisme med fokus på mad, bevægelse, seksualitet og miljø.
Det samfundsmæssige perspektiv:
Pædagogen skal have en forståelse af sammenhængen mellem sundhed, sygelighed og samfund, og i særdeleshed en viden om forståelse af institutionernes rolle i den forbindelse.
Det humanistiske perspektiv:
I et humanistisk perspektiv handler sundhed om mening og mestring. Det betyder at lytte til den enkelte, at give dem livsmod, livsglæde og en følelse af sammenhæng.
Pædagogisk tænker, Paulo Freire
Vi har i vores gruppe tænk at skrive om Paulo Freire, og vil gerne vide om det kan godkendes?
tirsdag den 1. februar 2011
afleveret opgaven
Endelig har vi afleveret opgaven, det har lettet på os alle... Så må vi håbe det går godt, for os alle på tirsdag, når vi skal fremlægge.
Jeg har lovet mig selv at læse om Luhmanns teori og få en forståelse af den, jeg synes den er indviklet og svær at forstå. Men nu må jeg læse lidt og se om jeg kan se meningen i det.
Kerneelementet i Luhmanns teori er kommunikation. Sociale systemer er systemer der består af kommunikation, og samfundet er det mest omfattende sociale system. Det sociale system består af alle former for kommunikation, men det består af intet andet. Et system er defineret af grænsen mellem systemet og omverdenen, og det grænser op til et uendelig komplekst og kaotisk ydre. Det indre af systemet karakteriseres derfor som et sted med reduceret kompleksitet: Kommunikation indenfor et system fungerer ved at udvælge en begrænset mængde af al information til rådighed udenfor systemet. Denne proces kaldes reduktion af kompleksitet. Al information er udvalgt og behandlet ud fra kriteriet mening. Sociale systemer, psykiske systemer og personlige systemer fungerer alle ved at behandle mening.
Jeg har lovet mig selv at læse om Luhmanns teori og få en forståelse af den, jeg synes den er indviklet og svær at forstå. Men nu må jeg læse lidt og se om jeg kan se meningen i det.
Kerneelementet i Luhmanns teori er kommunikation. Sociale systemer er systemer der består af kommunikation, og samfundet er det mest omfattende sociale system. Det sociale system består af alle former for kommunikation, men det består af intet andet. Et system er defineret af grænsen mellem systemet og omverdenen, og det grænser op til et uendelig komplekst og kaotisk ydre. Det indre af systemet karakteriseres derfor som et sted med reduceret kompleksitet: Kommunikation indenfor et system fungerer ved at udvælge en begrænset mængde af al information til rådighed udenfor systemet. Denne proces kaldes reduktion af kompleksitet. Al information er udvalgt og behandlet ud fra kriteriet mening. Sociale systemer, psykiske systemer og personlige systemer fungerer alle ved at behandle mening.
mandag den 24. januar 2011
IIs prøven
I Tirdags trak jeg min case. Den handler om børn i SFO tilbud...
Det fåregår på Bakkeskolens SFO,Bakkeskolen er en moderne skole, der også ligger i et område, hvor der er få sociale problemer og mange familier med relativ høje indkomster.
Vi har en pige som hedder amalie som går i 3 klasse og er 9 år. Amalie som har fået en computer i fødselsdagsgave,tager den med i skolen og SFO´en... Hun sidder sammen med sin veninde clare og spiller. Pædagogen ser pigerne spille, hun siger til dem at de skal pakke computeren sammen og finde på en anden leg eller at de kan gå ed at lege i det gode vejr. Om eftermiddagen trækker pædagogen Amalies far til side, da han kommer for at hendte Amalie. Pædagogen siger, at hun ikke synes, at det er så smart at, at Amalie har sin computer med i SFO og forklare ham hvorfor, hun har den indstilling.
Amalies far er ikke enig med pædagogen , Han mener, at SFO´en skal varetage børnenes interesser, og Amalie´s interesse er hendes computer. Han mener indvidere, at Amalie bruger computeren til at tillære sig vigtige færdigheder, som hun fremover skal bruge, og som skolen lægger vægt på- Og det kan da umuligt væreSFO´ens opgave at hindre børnene i deres udvikling, siger han. Da pædagogen og Amalies far ikke kan blive enig, siger faderen , at han vil tage problemet op i skolebestyrelsen på næstkommende møde...
Det jeg lige i øjeblikket kæmper med er en problemformuleing...
Det fåregår på Bakkeskolens SFO,Bakkeskolen er en moderne skole, der også ligger i et område, hvor der er få sociale problemer og mange familier med relativ høje indkomster.
Vi har en pige som hedder amalie som går i 3 klasse og er 9 år. Amalie som har fået en computer i fødselsdagsgave,tager den med i skolen og SFO´en... Hun sidder sammen med sin veninde clare og spiller. Pædagogen ser pigerne spille, hun siger til dem at de skal pakke computeren sammen og finde på en anden leg eller at de kan gå ed at lege i det gode vejr. Om eftermiddagen trækker pædagogen Amalies far til side, da han kommer for at hendte Amalie. Pædagogen siger, at hun ikke synes, at det er så smart at, at Amalie har sin computer med i SFO og forklare ham hvorfor, hun har den indstilling.
Amalies far er ikke enig med pædagogen , Han mener, at SFO´en skal varetage børnenes interesser, og Amalie´s interesse er hendes computer. Han mener indvidere, at Amalie bruger computeren til at tillære sig vigtige færdigheder, som hun fremover skal bruge, og som skolen lægger vægt på- Og det kan da umuligt væreSFO´ens opgave at hindre børnene i deres udvikling, siger han. Da pædagogen og Amalies far ikke kan blive enig, siger faderen , at han vil tage problemet op i skolebestyrelsen på næstkommende møde...
Det jeg lige i øjeblikket kæmper med er en problemformuleing...
Abonner på:
Opslag (Atom)