PÆDAGOGENS KROPSLIGHED.

Vi har valgt at filme vores feltarbejde om pædagogens kropslighed i en klub for mennesker med psykiske og sociale problemer.

Vi har valgt at arbejde ud fra SMTTE-modellen.

Vi har lavet en enkel dansekoreografi, som vi efter vores prøveforløb nu mener at brugerne kan lære eller om ikke andet har det sjovt under forløbet, hvilket også er et af vores mål.

En af de væsentligste rammefaktorer i vores feltarbejde, er at det er mennesker med psykiske og sociale problemer vi skal arbejde med og det skal i høj grad tages i betragtning, hvis vi og brugergruppen skal få det optimale udbytte af vores aktivitet. Derfor har vi også valgt at aktiviteten skal foregå og filmes der hvor de føler sig mest trygge, nemlig i deres klub. Vi har desuden været i klubben et par gange inden forløbet, så brugerne kunne lære os lidt at kende. Derudover har vi valgt, at starte dagen med at komme når klubben åbner, så brugerne forhåbentligt bliver så fortrolige med os, at de vil synes at det er lettere at slippe nogle hæmninger.

Vi erfarede under vores første del af feltarbejdet, at det er vigtigt at vi som ”undervisere” er oprigtigt engagerede og udstråler begejstring under aktiviteten.
Desuden synes vi at det at skabe øjenkontakt og lige sende et ekstra smil til brugerne under aktiviteten også havde en positiv effekt. Det virkede som en form for anerkendelse af den enkelte samt motiverende for at løsne op for hæmningerne.

Ingen af os har de store forudsætninger for at agere danseinstruktører og selv vores meget simple koreografi voldte os problemer. Vi erfarede dog at i dette tilfælde var det nærmest en fordel, da brugerne derfor ikke synes at det var så pinligt at være med. Vi tre studerende mødtes inden vi skulle mødes med brugerne, for at øve koreografien og endte med at tage nogle enkelte elementer ud som vi mente kunne blive for stor en udfordring for både os og dem. I sidste del af feltarbejdet vil vi gerne opleve at vi sammen med brugerne får en følelse af flow.

Opvarmning

Opvarmning er at forberede sig gradvist både fysisk og psykisk til den idrætsaktivitet, man skal i gang med.
Formålet med opvarmning er:
•At øge præstationsevnen
•At motivere til den efterfølgende aktivitet
•At nedsætte risikoen for skader
Når man varmer op, stiger musklernes og kroppens temperatur. For at få temperaturen til at stige, skal man i opvarmningen arbejde med store muskelgrupper.
En god opvarmning har en god psykisk virkning. Man tænker på det, man nu skal i gang med, og skubber andre ting til side. På den måde forbereder man sig til den efterfølgende aktivitet. Det er derfor en god ide at lade opvarmningen indeholde elementer af den aktivitet, man skal i gang med. Opvarmningen kan være lege, leglignende eller et opvarmningsprogram til musik. Man vælger den form for opvarmning, som bedst passer til de gymnaster, man har, og til den aktivitet, man skal i gang med.

Bourdiue:
Hvis man inddrager Bourdieu i forhold til vores brugergruppe, definerer han habitus som en fast forankret følelse af sammenhæng og mening som sidder i kroppen som en situationsfornemmelse for hvad man kan og ikke kan i forskellige situationer. Mennesker fra vores brugergruppe har ikke alene deres habitus fra deres opvækst, men har i kraft af deres psykiske sygdom til tider en ”ændret” habitus, hvilket f. eks kan gøre at de af ”samfundet” opfattes som mennesker uden situationsfornemmelse.

Kapital er det som i den største del af samfundet regnes som vigtigt og efterstræbelsesværdigt. Det kan være at have mange penge = økonomisk kapital, eller det at have gennemført en lang videregående uddannelse = kulturel kapital. Det kan også være det at have gode forbindelser = social kapital. I vores brugergruppe vil disse former for kapital ofte være noget et fåtal har.

Et felt definerer Bourdieu som en social sammenhæng, hvor der kæmpes om noget. Det kan være magt, penge og prestige. Vores brugergruppe har som tidligere beskrevet ofte ikke en efterstræbelsesværdig kapital og p.g.a. deres psykiske lidelse heller ikke har mange ressourcer til at opbygge denne.

”Enhver kan danse. Jeg vil ikke hermed sige, at enhver kan blive danser. Det kunstneriske blik er vi født med, men jeg tror, at enhver kan udvide sig i dansens nytte, og dermed udtrykke undertrykte og halvt bevidste følelser – og så bogstaveligt talt finde et kropssprog. Man behøver ingen let krop, ingen sarte bøjede fødder ingen smidige rygbøjninger i den moderne dans. Der er ingen traditionslænker, ingen isnende konventioner, ingen forudfattede ideer. I stedet for at danse at skema som andre har lært os, drager vi igennem dansens rige med vores egen krop. Bevægelse er magi”.(Sorell,W. 1986 p. 46 1986).

Litteraturliste:
Hørdam Britta og Pedersen Carsten, Videnskabsformer- pædagogik- sundhed (2006)
Winther Helle, Fodfæste og himmelkys, forlaget Hovedland (2001)
Grunnet Edith og Rahbek Lis, DGI gymnastikuddannelse (2004)

Labans bevægelsestemaer

Laban udviklede 16 forskellige bevægelsestemaer, som strækker sig fra elementær kropsbevidsthed over "effort" (hæmmede og uhæmmede bevægelser) til avancerede rummønstre og harmonier.

Billedet tilhøjre: "The icosahedron", der viser dør, bord og hjul plan, de planer som bevægelsestemaerne udspiller sig i.

Af de 8 første temaer er disse fire de mest anvendelige:



1. Kropsbevidsthed (brugen af hele kroppen f. eks. hoppe, rokke, rulle, ryste løbe o.s.v - brugen af de forskellige kropsdele, hånden, albuen, skulderen, hovedet, foden, tæerne, fingrene, o.s.v.

2. Tid- og tyngdebevidsthed (= dynamik) F.eks om bevægelsen er hurtig eller langsom - let eller kraftig.

3. Rumbevidsthed

a. om brugen af det "generelle rum" (= rummet udenfor kinosfæren)
b. om brugen af planerne,( = det høje, det mellemste, og det lave plan)
c. om brugen af "kropszonen" eller "den personlige kinesfære"
d. om brugen af bevægelsesretningerne i rummet ( f. eks. frem, tilbage, til siden, rundt over, under, igennem, forbi, op, ned osv. Bevægelsesretningerne skaber rum og gulvmønstre.
4. Bevidsthed om bevægelse i forhold til andre. F.eks. i forhold til en partner, til læreren, til musikken eller til andre ydre stimuli.

Stimuli i forhold til kreativ bevægelse kan være: Musik, rytmeinstrumenter, lyde, en historie, et digt, børnerim, naturen, dyr, billeder, fotos, objekter af alle slags: Balloner, reb, elastik, tørklæder, stof osv.

Andre stimuli f.eks: Højtider, Myter, legender, eventyr, maskiner, lege, udklædning, andre mennesker, folkeslag, forskelligt humør, former, skulpturer.

bowling aften med junior kubben

En kollega og jeg havde planlagt en fødselsdagfest til de børn som har haft fødselsdag i denne måned. De børn som skulle deltage var junior klub børn, derfor blev det med børnenes medbestemmelse at vi skulle spise aftens mad i fritteren, og derefter ud at bowle. børnene mødte op kl.17.00 og var klædt til aftenens begivenhed. Aftens maden gik godt og alle hjalp hinanden. Da vi ankom til bowlingcentret, havde de selv lavet deres hold, det var fantastisk at se hvor gode de var til at se om alle var i et hold og at ingen følte sig udenfor. Et hold med 4 drenge havde skrevet mig på deres hold, det var dejligt at se en gruppe store drenge som vil have en"gammel kone" med på holdet, måske pga. at jeg er mega dårlig til at bowle eller fordi jeg har skabt den bedste relation og tillid til dem.Vil helst tro på den sidste men den første er også sandt. Det var en super god aften, jeg så hvor højt de gik op i at bowle, og at se de smilende ansigter, de havde 100 % en flow oplevelse. De fleste børn vi havde med, har aldrig bowlet i deres liv, da de fleste kommer fra socialt belastede familier. Når man ser at det er så let at gøre børn glade, kan man ikke lade være med at tænke hvor lidt der skal til. Mit næste projekt d.15 april bliver påske frokost, som består af bufé. :)

Opvarnings vigtighed

Da vi skal ha felt atbejde med gruppe, hvor vi skal arbejde med bevægelse og dans, er det vigtigt at vi får opvarmet vores kroppe inden.

Hvorfor skal man opvarmes?
Opvarmning er at forberede sig gradvist både fysisk og psykisk til den idrætsaktivitet, man skal i gang med.

Formålet med opvarmning er:

•At øge præstationsevnen
•At motivere til den efterfølgende aktivitet
•At nedsætte risikoen for skader
Når man varmer op, stiger musklernes og kroppens temperatur. For at få temperaturen til at stige, skal man i opvarmningen arbejde med store muskelgrupper.


En god opvarmning har en god psykisk virkning. Man tænker på det, man nu skal i gang med, og skubber andre ting til side. På den måde forbereder man sig til den efterfølgende aktivitet. Det er derfor en god ide at lade opvarmningen indeholde elementer af den aktivitet, man skal i gang med. Opvarmningen kan være lege, leglignende eller et opvarmningsprogram til musik. Man vælger den form for opvarmning, som bedst passer til de gymnaster, man har, og til den aktivitet, man skal i gang med.